AmphiConsults rapport til Københavns Kommune om beskyttede arter af padder og krybdyr konstaterer, at forekomster af spidssnudet frø, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke er kortlagt på golfbanen. Rapporten anbefaler to steder, s. 39 om stor vandsalamander og s. 42 om spidssnudet frø, at arealet undersøges. Der er intet i det materiale, Københavns Kommune har udleveret ved aktindsigt 11.08.2026, som viser, at anbefalingen er fulgt. Kommunens baseline-monitering fra 2024 og 2025 omfatter planter, biller, fugle og bestøvere, men hverken padder, krybdyr eller flagermus.
Tre år før festivalplanen advarede Teknik- og Miljøforvaltningen om, at golfbanen i sig selv kan være for stor en barriere til, at en faunapassage over Vejlands Allé giver biologisk mening.
Forvaltningens notat om muligheden for at omlægge golfbanen til festivalplads er dateret 26. februar 2024 og stilet til teknik- og miljøborgmesteren. Det blev vedlagt som bilag 4 til Økonomiudvalget den 16. juni 2026 og indgik dermed i grundlaget for Borgerrepræsentationens beslutning den 25. juni 2026, uden at være opdateret.
Under overskriften Bilag IV-arter oplyser notatet, at Københavns Kommune ikke har kendskab til eventuelle bilag IV-arter på arealet, og at der ikke foreligger nyere observationer på den nationale artsportal.
Notatet oplyser, at arealet ikke selv er Natura 2000-område, men ligger i kort afstand fra Natura 2000-område N143 Vestamager og havet syd for, og at det ikke på foreliggende grundlag kan afgøres, om en omdannelse vil kunne skade området, men at der er en mulig problematik omkring støj.
Afsnittet om bilag IV-arter i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens notat af 26. februar 2024 består af to sætninger og indeholder ingen henvisning til feltarbejde, besigtigelse, rapport eller dato for opslag. Det er det eneste sted i det udleverede materiale, hvor Københavns Kommune skriftligt har begrundet sin vurdering af bilag IV-arter på netop dette areal.
Den tekniske anvisning A04 om overvågning af flagermus fastsætter, at eftersøgningen foregår i yngletiden mellem 20. juni og 1. august, at overvågningen starter ved solnedgang og varer fire timer, og at lytning skal foregå på relativt lune nætter med svag vind og uden nedbør. Anvisningen stiller desuden krav om fuld-spektrum optagelser med en sampling rate på mindst 384 kHz, og den afviser udtrykkeligt automatiseret artsbestemmelse: "Programmer til automatisk artsbestemmelse er endnu for upræcise og ikke egnede til kortlægning og overvågning pga. den store variation i flagermusenes skrig, specielt ikke til bestemmelse af Myotis-arter eller flagermus, der flyver tæt på vegetation, fx i skov, strukturer og lign." Anvisningen afviser desuden en navngiven billig detektortype: "Detektorer med dårlige mikrofoner, fx AudioMoths, er ikke egnede til overvågning og artsbestemmelse af alle arter, især ikke til registrering og overvågning af flagermus i skov." Anvisningen er udarbejdet af Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet sammen med Flagermus Forskning & Rådgivning og gælder fra 1. juni 2024.
Miljøministeriets notat af 6. juni 2024 gengiver Naturstyrelsens vurdering af, at der på golfbanearealet kan være rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, formentlig grønbroget tudse, stor vandsalamander og fouragerende flagermus. Vurderingen lå to år før Borgerrepræsentationens afstemning 25. juni 2026, hvis artsafsnit var notatet af 26. februar 2024 med formuleringen om, at kommunen ikke har kendskab til bilag IV-arter på arealet.
Golfbanearealet indgår som lokalitet nr. 38, "Golfbanen", 44,2 ha, i Københavns Kommunes baseline-monitering af terrestrisk biodiversitet. Moniteringen er bestilt af Teknik- og Miljøforvaltningen, Vand og Natur, og udført af Amphi Consult. Der har været feltarbejde på arealet 23.07.2024 og 20. til 27.08.2024 for planter og biller, 16.05.2025 for ynglefugle og 14. til 21.07.2025 for bestøvere. Rapporterne er afleveret 20.12.2024, 28.08.2025 og 04.09.2025. Lokalitetskortene viser samme polygon tegnet oven på et ortofoto af golfbanen, afgrænset af jernbanen mod sydvest og Center Boulevard mod øst.
Rådataudtrækket fra Københavns Kommunes baseline-monitering, udleveret 21. august 2026, indeholder 86 registreringer fra lokaliteten Golfbanen, fordelt på 70 arter: 33 botanik, 19 ynglefugle, 10 bier og svirrefluer og 8 biller. Feltarbejdet fandt sted 30. juli 2024, 20. august 2024, 16. maj 2025 og 21. juli 2025. Blandt ynglefuglene har fem arter en rødlistestatus over LC: hættemåge, Chroicocephalus ridibundus, i kategorien EN, gøg, Cuculus canorus, i kategorien NT, samt nattergal, Luscinia luscinia, løvsanger, Phylloscopus trochilus, og stær, Sturnus vulgaris, alle tre i kategorien VU. To andre arter, fiskehejre og gråkrage, er udtrykkeligt markeret Overflyvende i bemærkningsfeltet. De fem rødlistede har ingen sådan markering.
I kommunens rådataudtræk kan lokaliteterne rangeres på antal distinkte arter. Talt efter rapportens egen regel, hvor arter markeret ekskluderet i datasættet ikke medregnes, ligger Golfbanen på ynglefugle med 18 arter på en delt tredjeplads af 45 lokaliteter, sammen med Utterslev Mose Østmosen og Damhussøen, kun overgået af Utterslev Mose Vestmosen med 20 arter og Grønjordssøen med 19. Det svarer til fuglerapportens egen opgørelse, jf. citatet i EVI-030. Måles der på alle artsgrupper tilsammen, botanik, biller, bestøvere og fugle, ligger Golfbanen med 64 arter som nummer 21 af 57 lokaliteter. RETTET 31.08.2026: fundet påstod tidligere, at Golfbanen med 19 arter lå nummer 2 af 45 på ynglefugle og med 70 arter nummer 19 af 57 samlet. De tal talte de ekskluderede arter med, på Golfbanen den invasive fasan, i strid med rapportens egen regel om, at ikke hjemmehørende arter ikke medregnes i totalerne. Den gamle ordlyd står i rettelsesloggen.
Ved en 15 minutters punkttælling den 16. maj 2025 kl. 05:49 på punkt KKAV-06, "Golfbanen", blev der registreret 18 hjemmehørende fuglearter: fiskehejre, grågås, tårnfalk, strandskade, hættemåge, gøg, nattergal, solsort, sangdrossel, tornsanger, munk, løvsanger, blåmejse, musvit, skovskade, allike, gråkrage og stær. Fire arter er på hele ruten Amager Vest kun registreret på dette punkt: fiskehejre, tårnfalk, sangdrossel og skovskade. Fem af de 18 er efter rapportens figur 4-2 rødlistede som national ynglebestand: hættemåge EN, nattergal VU, løvsanger VU, stær VU og gøg NT.
Medlemsforslaget af 13. november 2025 pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde et forslag til politisk behandling om en undersøgelse af mulighederne for at udpege egnede steder, hvor en stor udendørs multiarena med kapacitet til mere end 60.000 tilskuere kunne anlægges. Forslaget kræver, at forvaltningen skal fremlægge en rapport med anbefalinger til Borgerrepræsentationen inden sommerferien 2026. Motiveringen nævner Copenhell, Royal Arena med op til 17.000 og Parken Stadion med op til 50.000 til 55.000.
Den tekniske anvisning A17B om overvågning af brune frøer, som omfatter spidssnudet frø på habitatdirektivets bilag IV, fastsætter to faste undersøgelsesvinduer: æg registreres mellem 20. marts og 20. april, og haletudser i de samme vandhuller mellem 1. og 24. juni. Anvisningen er udarbejdet af Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og Biola Consult og gælder fra 18. februar 2026. Den siger selv, at der er 2-3 ugers tidsforskel mellem den sydøstlige og den nordvestlige del af landet, og at vinduet i særligt kolde eller varme perioder kan udvides med op til to uger.
Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling, ved planchef Mads Monrad Hansen, svarer på anmodningens punkt 5 om, hvorvidt der er planlagt eller bestilt en artskortlægning eller en biologisk baseline-undersøgelse af arealet. Svaret angår kun den ene halvdel af spørgsmålet, det planlagte, og oplyser ikke, at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen siden december 2024 har haft en baseline-monitering, der omfatter arealet, jf. EVI-029.
I en intern mail af 4. august 2026 kl. 09.59 fordeler Økonomiforvaltningen ressort på Tania Godoys anmodning om aktindsigt af 31. juli 2026. Planchef Mads Monrad Hansen henviser anmodningens punkt 1 til 4 til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og skriver i samme sætning, at han godt ved, at den slags undersøgelser ikke er lavet i forbindelse med indstillingen. Anmodningens punkt 1 til 4 omfatter artsregistreringer, feltundersøgelser og biologiske vurderinger, dokumenter om fredskov, naturbeskyttelseslovens paragraf 3 og skovbyggelinjer, notater og vurderinger om bilag IV-arter, samt dokumenter der viser hvilke kilder og databaser forvaltningen har konsulteret. Indstillingen er den, Økonomiudvalget behandlede 16. juni 2026 og Borgerrepræsentationen 25. juni 2026. Samme Mads Monrad Hansen underskriver elleve dage senere Økonomiforvaltningens offentlige svar på anmodningens punkt 5 til 7, jf. EVI-031.
Anmodningens punkt 4 bad om dokumenter, der viser hvilke kilder, registre og databaser forvaltningen har konsulteret ved vurderingen af, om der forekommer beskyttede arter på arealet, og hvornår, herunder om DOFbasen har været konsulteret. Forvaltningen imødekommer anmodningen fuldt ud og oplyser, at dokumentationen ikke kan fremfindes. Der henvises til normal praksis, ikke til en handling, og der angives ingen dato. Ingen af de udleverede bilag indeholder et opslag, en søgning, et notat eller et skærmbillede fra en artsdatabase vedrørende arealet.
Funktionsprogrammet skal ifølge notatet omfatte fire dele. Under del 3, kortlægning af behov og potentialer for naturområdet, nævnes størrelse, screening af offentlige funktioner, screening for naturtyper, afvejning af rekreativ og natur, screening for stisystem og sammenhæng til nabo-naturområder. Under del 1, teknisk realiserbarhed, nævnes jordbundens beskaffenhed, indledende støjvurderinger og omkringliggende fredningsforhold. Under del 2 nævnes afværgeforanstaltninger ift. fredninger og Natura2000. Ordene arter, artskortlægning og bilag IV forekommer ikke i notatet.
Naturstyrelsen oplyser i afgørelsen om aktindsigt af 21. august 2026, at styrelsen ikke i anledning af denne sag har vurderet forekomsten af bilag IV-arter på området. Naturstyrelsen er grundejer og plejemyndighed i fredningens delområde 2. Oplysningen falder knap to måneder efter Borgerrepræsentationens beslutning af 25. juni 2026.
Adspurgt om svaret af 11. august 2026 var rigtigt forstået, bekræfter Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen den 27. august 2026, at det ikke har været muligt at fremfinde dokumenter, herunder mails, der beskriver hvilke kilder der er konsulteret. Forvaltningen oplyser samtidig, at der ved besvarelsen er søgt i forvaltningens journaliseringssystem og i naturteamets stifindermapper, at journaliseringspligten omfatter mails til og fra modtagere uden for Københavns Kommune samt notater, mails og dokumenter med betydning for kommunens afgørelser, og at de screenede sager er fra perioden 1981 til 11. august 2026. Fundet skærper EVI-032 fra en enkeltstående formulering til en udtrykkelig bekræftelse med oplyst søgeomfang og periode.
Budgetaftalen for 2027 pålægger funktionsprogrammet at kortlægge særligt sårbare og truede arter på golfbanearealet i Ørestad. Det er første gang en kortlægning af arterne på arealet er bestilt i et vedtagelsesdokument. Økonomiforvaltningen oplyste den 4. august 2026, at en artskortlægning ikke var planlagt, jf. EVI-031, og budgetnotat ØK49 af samme dato nævner hverken arter eller bilag IV, jf. EVI-068. Bestillingen kommer godt to måneder efter Borgerrepræsentationens beslutning af 25. juni 2026.
Naturstyrelsen præciserer sit tidligere svar om bilag IV-arter: styrelsen er ikke i besiddelse af sagsakter, hvori der dokumenteres forekomst af bilag IV-arter på arealet, hverken i de sager, der er identificeret i afgørelsen, eller i andre sager.
I svaret på klagen over afgørelserne om aktindsigt af 1. og 22. september 2026 fastholder Naturstyrelsen sin begrundelse efter miljøoplysningsloven. Styrelsen skriver, at der i sagen kun er taget udgangspunkt i forhold, der var til stede, da dokumenterne blev udarbejdet, og at den egentlige sagsbehandling, herunder undersøgelser af naturens påvirkning, først går i gang, når det er endelig afklaret, at anvendelsen af arealerne skal ændres.
Sagen er ikke hemmelig. Den er bare svær at finde. De fleste københavnere ved ikke, at arealet findes, og de færreste ved, at der er stemt om det.
Der er ingen sporing på de her knapper. Det er almindelige links. Der sendes først noget til nogen, når du selv klikker.
Instagram tillader ikke, at et link deles udefra. Brug kopiknappen, og indsæt selv.