ForsidenArkivetArterne
Arterne 4. august 2026 · EVI-108 · Bekræftet

Økonomiforvaltningens planchef skriver internt, at der ikke er lavet arts- og naturundersøgelser i forbindelse med indstillingen

I en intern mail af 4. august 2026 kl. 09.59 fordeler Økonomiforvaltningen ressort på Tania Godoys anmodning om aktindsigt af 31. juli 2026. Planchef Mads Monrad Hansen henviser anmodningens punkt 1 til 4 til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og skriver i samme sætning, at han godt ved, at den slags undersøgelser ikke er lavet i forbindelse med indstillingen. Anmodningens punkt 1 til 4 omfatter artsregistreringer, feltundersøgelser og biologiske vurderinger, dokumenter om fredskov, naturbeskyttelseslovens paragraf 3 og skovbyggelinjer, notater og vurderinger om bilag IV-arter, samt dokumenter der viser hvilke kilder og databaser forvaltningen har konsulteret. Indstillingen er den, Økonomiudvalget behandlede 16. juni 2026 og Borgerrepræsentationen 25. juni 2026. Samme Mads Monrad Hansen underskriver elleve dage senere Økonomiforvaltningens offentlige svar på anmodningens punkt 5 til 7, jf. EVI-031.

Ordret, fra kilden
Jeg ved godt at der ikke er lavet sådanne undersøgelser (1-4) ifm indstillingen, men måske der er tidligere er udarbejdet sådanne i KTF.
Mads Monrad Hansen, planchef, Center for Byudvikling
Grænserne for fundet

Hvad det her ikke beviser

Sætningen står i en intern mail om, hvilken forvaltning der skal svare på hvad. Den er ikke en redegørelse om beslutningsgrundlaget.

Han skriver, at undersøgelserne ikke er lavet i forbindelse med indstillingen. Han skriver ikke, at der ikke findes noget. I samme sætning peger han på, at der måske findes ældre materiale i den anden forvaltning, og det viste sig at holde.

Det modsiger ikke forvaltningens offentlige svar. Offentligt oplyste den, at en artskortlægning ikke er planlagt. Internt skriver han, at der ikke er lavet en til indstillingen. De to ting kan begge være rigtige.

Kilden
Du kan få den tilsendt

Dokumentet er hentet ved aktindsigt og har ingen offentlig adresse. Du skal ikke tage vores ord for det: bed om filen, så får du den.

EVI-108

Hvad
Intern mail af 4. august 2026 kl. 09.59 fra planchef Mads Monrad Hansen til Mikkel Halbye Mindegaard og KTF, kopi til Maja Busck og Mads Christian Bundgaard Nielsen. Emne „SV: Anmodning om aktindsigt - beskyttede arter paa golfbanearealet i Kalvebodkilen“. Sag 2026-0261140, dokument 2026-0261140-3, udleveret 27. august 2026 som svar paa rykker af 12. august 2026, side s. 1 af 1
Fra
Mads Monrad Hansen, planchef, Center for Byudvikling
Dato
4. august 2026
Kontrolleret
Christian, har læst mailen 28.08.2026 og bekræftet det i sessionen. Filen er modtaget fra Tania Godoy samme dag, hun fik den fra forvaltningen. Citatet er derudover kontrolleret ordret mod tekstlaget maskinelt 28.08.2026. REGEL 18: digital tekst, ikke scannet.
Adgang
Dokumentet er udleveret ved aktindsigt og ligger ikke offentligt nogen steder. Skriv til arkiv@faelledsporet.dk, så sender jeg filen.

Er noget her forkert, så skriv til kontakt@faelledsporet.dk. Jeg retter inden for et døgn, og rettelsen bliver stående med dato.

Hænger sammen med
4 andre dokumenter

Alle 100 dokumenter

Del det med nogen, der bor her

Sagen er ikke hemmelig. Den er bare svær at finde. De fleste københavnere ved ikke, at arealet findes, og de færreste ved, at der er stemt om det.

Der er ingen sporing på de her knapper. Det er almindelige links. Der sendes først noget til nogen, når du selv klikker.

Instagram tillader ikke, at et link deles udefra. Brug kopiknappen, og indsæt selv.