Pengene 25. juni 2026 · EVI-169 · Bekræftet

Kommunens eget bilag foreslår en alternativ tilgang: flere steder, der tilsammen løser behovet, i stedet for én stor plads

Bilag 1 til Borgerrepræsentationen 25. juni 2026, punkt 7, har på side 11 overskriften »Altenativ tilgang: Flere lokationer, der tilsammen løser det samlede behov« med Valbyparken, 5øren/10øren, Søndermarken (Frederiksberg Kommune) og Øresundsparken (Tårnby Kommune). Som fordele nævnes, at støj- og trafikgener spredes ud til flere steder i byen, øget konkurrence mellem operatører, mindre etableringsomkostninger for Københavns Kommune og kendte lokationer for operatørerne. Som ulemper nævnes, at det ikke giver operatørerne stordriftsfordele, og at booking uden for kommunegrænsen skal ske særskilt.

Ordret, fra kilden
Flere lokationer, der tilsammen løser det samlede behov
Økonomiforvaltningen
Grænserne for fundet

Hvad det her ikke beviser

Det er kommunens beskrivelse af en mulig tilgang med fordele og ulemper, ikke en anbefaling.

Bilaget nævner selv barrierer for de fire steder: landskabsfredning ved Valbyparken og Søndermarken, dispensation fra blandt andet en fredningsbestemmelse ved Femøren og Tiøren, og at Øresundsparken er Tårnby Kommunes areal. Samme bilag skriver, at ingen placering i screeningerne både lever op til operatørernes og myndighedernes krav.

Kilden
Du kan åbne den selv

Intet i arkivet står her på vores ord alene.

EVI-169

Hvad
Bilag 1, Planfaglig afdækning, til Borgerrepræsentationen 25.06.2026, punkt 7, side 11, overskriften Altenativ tilgang
Fra
Økonomiforvaltningen
Dato
25. juni 2026
Kontrolleret
Christian Jørgensen så sidebilledet af side 11 den 30.09.2026 og bekræftede, at siden viser overskriften om den alternative tilgang og de fire lokationer.
Adgang
Åbn kilden hos afsenderen

Er noget her forkert, så skriv til kontakt@faelledsporet.dk. Jeg retter inden for et døgn, og rettelsen bliver stående med dato.

Hænger sammen med
3 andre dokumenter

Alle 162 dokumenter

Pengene
Andre dokumenter om pengene

Budgetnotater, bevillinger og hvad der er sat af til hvad.

Alle dokumenter om pengene

Tidslinjen
Dokumentet før og efter

Del det med nogen, der bor her

Sagen er ikke hemmelig. Den er bare svær at finde. De fleste københavnere ved ikke, at arealet findes, og de færreste ved, at der er stemt om det.

Der er ingen sporing på de her knapper. Det er almindelige links. Der sendes først noget til nogen, når du selv klikker.

Instagram tillader ikke, at et link deles udefra. Brug kopiknappen, og indsæt selv.