I samme mail af 20. december 2024 skriver kontorchefen, at spørgsmålet om entré formentlig skal bringes ind politisk, hvor Live Nation eventuelt også kan bidrage, da det vil kræve en anden praksis for området end i dag. Han skriver videre, at kommunen fra sin side kan tage dialog med miljøministeriet og andre relevante parter, og at kommunens politikere kan tage fat i deres kontakter på Christiansborg, hvis der skal arbejdes for dette. Mailen slutter med et forslag om et møde efter nytår, herunder også sammen med Live Nation.
Det vil formentligt være noget der skal bringes ind politisk, hvor LiveNation eventuelt også kan bidrage, da det vil kræve en anden praksis for området end i dag.
Ordene i mailen er „eventuelt også kan bidrage". Det er et forslag fra en kontorchef til en lejer, ikke en aftale, et tilsagn eller en råderet.
Der findes ikke én mail fra Live Nation i det udleverede materiale. Vi ved ikke, om selskabet svarede, om det bad om noget, eller om mødet efter nytår blev holdt.
Sætningen om kontakter på Christiansborg er en mulighed, kontorchefen nævner. Om nogen gjorde det, fremgår ikke.
Dokumentet er hentet ved aktindsigt og har ingen offentlig adresse. Du skal ikke tage vores ord for det: bed om filen, så får du den.
Er noget her forkert, så skriv til kontakt@faelledsporet.dk. Jeg retter inden for et døgn, og rettelsen bliver stående med dato.
Sagen er ikke hemmelig. Den er bare svær at finde. De fleste københavnere ved ikke, at arealet findes, og de færreste ved, at der er stemt om det.
Der er ingen sporing på de her knapper. Det er almindelige links. Der sendes først noget til nogen, når du selv klikker.
Instagram tillader ikke, at et link deles udefra. Brug kopiknappen, og indsæt selv.