# Økonomiforvaltningen fastslår selv, at der med junisagen ikke er truffet beslutning om placering, ejerforhold eller anvendelsesrammer

- Dokument: EVI-107
- Dato: 25. august 2026
- Emne: [Pengene](https://faelledsporet.dk/fund/pengene/)
- Side: https://faelledsporet.dk/fund/EVI-107.html

## Påstand

Afgørelsen af 25. august 2026 indledes med, at Økonomiforvaltningen fastslår, at der med Økonomiudvalgets sag fra juni ikke er truffet beslutninger om placering, ejerforhold, anvendelsesrammer og lignende, og at sagen alene giver mandat til at opstarte dialog med staten og til at udarbejde et budgetnotat. Forvaltningen henviser til, at der tidligere er sendt link til budgetnotatet.

## Ordret fra kilden

> Først og fremmest er det dog vigtigt at fastslå, at der med ØU-sagen fra juni ikke er truffet beslutninger om placering, ejerforhold, anvendelses rammer osv. Sagen giver alene mandat til at opstarte dialog med staten og udarbejde et budgetnotat.

— Mads Christian Bundgaard Nielsen

## Grænserne for fundet

Sætningen er kommunens egen beskrivelse af junisagen. Beslutningen 25. juni 2026 omfattede også dialog med lejeren og ekstern juridisk bistand, og de to led står ikke i sætningen.

Den betyder ikke, at projektet er opgivet. Der søges penge til et funktionsprogram i budget 2027.

Den er heller ikke i modstrid med, at der på et dialogmøde i januar 2025 blev drøftet konkrete placeringer på arealet. At drøfte og undersøge er ikke at beslutte.

## Kilden

- Hvad: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling, Kontor for Planlægning, svar af 25. august 2026 på henvendelsen af 31. juli 2026, emnet „Anmodning om aktindsigt - eventplads i Kalvebodkilen“. Modtaget i e-Boks 25. august 2026 kl. 10:07, dagen efter rykkeren af 24. august 2026. Underskrevet specialkonsulent Mads Christian Bundgaard Nielsen OPDATERET 28.08.2026: kildefeltet gengav indtil da brevet som „afgørelse af 25. august 2026 på anmodning om aktindsigt af 31. juli 2026“. Økonomiforvaltningen har den 28. august 2026 oplyst, at henvendelsen ikke blev behandlet som aktindsigt, og at brevet derfor ikke er en afgørelse om aktindsigt, jf. EVI-110. Den gamle ordlyd står her, jf. REGEL 11. Det er ikke en indrømmelse af, at gengivelsen var forkert, da den blev skrevet: brevet svarede på en anmodning, der udtrykkeligt påberåbte to love, og det oplyste intet om, at det ikke var en afgørelse, side s. 1 af 2
- Fra: Mads Christian Bundgaard Nielsen
- Dato: 25. august 2026
- Kontrolleret: Christian Jørgensen, modtog og læste afgørelsen i sin egen e-Boks 25. august 2026. REGEL 18 kontrolleret samme dag: digital tekst, ikke scannet, pdfimages viser nul billeder på to sider. Citaterne er taget ordret fra tekstlaget. Afskrift og kontrol i bevis/oekf-spg001-25082026/2026-08-25-afskrift-og-kontrol.md
- Adgang: Dokumentet er udleveret ved aktindsigt og ligger ikke offentligt nogen steder. Skriv til arkiv@faelledsporet.dk, så sender jeg filen.

## Hænger sammen med

- [Borgerrepræsentationen går videre med festivalprojektet](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-001.html) (25. juni 2026)
- [Den juridiske bistand er ikke bestilt endnu, og opgaven omfatter ophævelse af fredningen og EU's statsstøtteregler](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-027.html) (5. august 2026)
- [Referatet fordeler afstemningen 25. juni 2026 på partier. Otte listebogstaver stemte for, to imod](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-069.html) (25. juni 2026)
- [Dialogmødet 17. januar 2025 udpegede to konkrete placeringer på golfbanen, og kommunen ville orientere Live Nation om begge](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-095.html) (17. januar 2025)

## Andre dokumenter om pengene

- [Budgetaftalen for 2027 afsætter 2,4 mio. kr. til et funktionsprogram for golfbanearealet, og beskriver selv hvad programmet skal undersøge](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-131.html) (3. september 2026)
- [Budgetaftalen bruger selv ordet eventplads om anlægget, og tager i næste sætning forbehold for, at der ikke er taget stilling til en festivalplads](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-135.html) (3. september 2026)
- [Kommunen oplyser skriftligt, at der ikke er taget stilling til en endelig udstrækning af eventpladsen, og at der ikke findes kortbilag at udlevere](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-104.html) (25. august 2026)
- [Kommunen oplyser skriftligt, at der ikke er taget stilling til antal arrangementsdage eller opbygningsdage](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-105.html) (25. august 2026)
- [Kommunen oplyser skriftligt, at der ikke findes støjberegninger for arealet, to et halvt år efter forvaltningen selv skrev, at de var nødvendige](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-106.html) (25. august 2026)
- [Budgetnotat ØK49 søger 2,1 mio. kr. i 2027 til funktionsprogram og ekstern juridisk bistand](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-063.html) (14. august 2026)

## Dokumentet før og efter

- Før: [Kommunen oplyser skriftligt, at der ikke findes støjberegninger for arealet, to et halvt år efter forvaltningen selv skrev, at de var nødvendige](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-106.html) (25. august 2026)
- Efter: [Forvaltningen bekræfter udtrykkeligt, at der ikke findes dokumenter eller mails om hvilke artskilder der er konsulteret, og oplyser hvor og for hvilken periode der er søgt](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-109.html) (27. august 2026)

Er noget forkert, så skriv til kontakt@faelledsporet.dk. Alle rettelser: https://faelledsporet.dk/rettelser/
