# Kommunens egen rådgiver skrev i 2014, at golfbanen ikke er kortlagt for en bilag IV-art, og anbefalede at det blev undersøgt

- Dokument: EVI-034
- Dato: 27. oktober 2014
- Emne: [Arterne](https://faelledsporet.dk/fund/arterne/)
- Side: https://faelledsporet.dk/fund/EVI-034.html

## Påstand

AmphiConsults rapport til Københavns Kommune om beskyttede arter af padder og krybdyr konstaterer, at forekomster af spidssnudet frø, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke er kortlagt på golfbanen. Rapporten anbefaler to steder, s. 39 om stor vandsalamander og s. 42 om spidssnudet frø, at arealet undersøges. Der er intet i det materiale, Københavns Kommune har udleveret ved aktindsigt 11.08.2026, som viser, at anbefalingen er fulgt. Kommunens baseline-monitering fra 2024 og 2025 omfatter planter, biller, fugle og bestøvere, men hverken padder, krybdyr eller flagermus.

## Ordret fra kilden

> Forekomster på golfbanen (beliggende mellem motorvejen og Amager Fælled) er ikke kortlagt.

— John Frisenvænge, AmphiConsult, rapport til Københavns Kommune

## Grænserne for fundet

Rapporten er fra 2014 og bygger ikke på nyt feltarbejde. Den skriver selv, at der ikke er gennemført ny kortlægning i forbindelse med arbejdet.

Det, der er dokumenteret, er at arealet ikke er kortlagt. Ikke at der er en bilag IV-art derude, og ikke at der ikke er.

At vi ikke har dokumentation for, om anbefalingen blev fulgt, er ikke bevis for, at den ikke blev det.

## Kilden

- Hvad: Beskyttede arter af padder og krybdyr i Københavns kommune. Status og muligheder for pleje. AmphiConsult, 2. udgave, 27. oktober 2014. Udleveret ved aktindsigt, sag 2026-0261140., side citatet s. 25, anbefalingerne s. 39 og s. 42
- Fra: John Frisenvænge, AmphiConsult, rapport til Københavns Kommune
- Dato: 27. oktober 2014
- Kontrolleret: Christian Jørgensen, sidebillederne s. 25, 39 og 42 åbnet og citaterne kontrolleret 12.08.2026
- Adgang: Dokumentet er udleveret ved aktindsigt og ligger ikke offentligt nogen steder. Skriv til arkiv@faelledsporet.dk, så sender jeg filen.

## Hænger sammen med

- [Golfbanearealet er en fast moniteringslokalitet i Københavns Kommunes baseline-monitering af terrestrisk biodiversitet](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-029.html) (20. december 2024)
- [Forvaltningen kan ikke fremfinde dokumentation for, hvilke kilder der er konsulteret om beskyttede arter på arealet](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-032.html) (11. august 2026)

## Andre dokumenter om arterne

- [Naturstyrelsen: naturens påvirkning undersøges først, når det er afgjort, at arealet skal bruges til noget andet](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-176.html) (7. oktober 2026)
- [Budgetaftalen for 2027 bestiller en kortlægning af særligt sårbare og truede arter på golfbanearealet](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-134.html) (3. september 2026)
- [Naturstyrelsen har ikke i anledning af sagen vurderet forekomsten af bilag IV-arter på området](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-079.html) (21. august 2026)
- [Økonomiforvaltningen oplyser, at en artskortlægning ikke er planlagt og først vil være relevant i en senere fase](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-031.html) (4. august 2026)
- [Økonomiforvaltningens planchef skriver internt, at der ikke er lavet arts- og naturundersøgelser i forbindelse med indstillingen](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-108.html) (4. august 2026)
- [Kommunens egne rådata viser fem rødlistede fuglearter på golfbanen, heraf én i kategorien truet](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-100.html) (16. maj 2025)

## Dokumentet før og efter

- Før: [Golfbanen kunne anlægges uden fredningsnævnets tilladelse, fordi fredningens § 10 udtrykkeligt nævner en golfbane](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-036.html) (5. marts 2002)
- Efter: [Welling om grønne kvadratmeter og åndehuller](https://faelledsporet.dk/fund/EVI-007.html) (10. november 2017)

Er noget forkert, så skriv til kontakt@faelledsporet.dk. Alle rettelser: https://faelledsporet.dk/rettelser/
